Sv: Bettdjungeln
En "korrektionsbett" (correction bit) er skarpere. For at bruge de fleste stangbid, skal man kunne ride med en hånd og uden at tage kontakt! En skarpere bid kan være ok i de rigtige hænder, men desværre ser mange dem som en løsning på manglende træning, også dem som træner og underviser.
Hvis man bruger sin bid ordentlig, går man videre til en skarpere bid, når hesten opfører sig perfekt på sin nuværende bid og man ønsker at fingøre sin signalere. Spade, spoon, og bigh port bid er så godt afbalanceret (hvis hesten er trænet rigtig til at bære dem) at det mindste vægtskift i tøjlerne er nok til at signalere hesten til at dreje eller stop eller hvad nu man skal.
Hvis du ønsker en bid med god tungefrihed vil en almindelig low port eller medium port bid være nok. En to-delt bid med stænger (a curb bit with a split mouthpiece) er faktisk skarpere end en udelt stangbid, fordi man får en "nøddeknækker" effekt. Den folder nemt sammen og påvirker hestens overmund.
Det er meget forskellige fra hest til hest hvad de trives best med og det kan også ændre sig med tid. En af vores har gået godt på en billy allen. Den anden kan ikke hold det ud. Begge vores ældre rideheste er idag på low eller medium port bid. En på en grazing bid og den anden på en der kunne bruges til stævne.
De drejet mundstykke er skarpere. Folk nogle gang bruger dem til at få hesten til at reagere på lettere signaler. Det siges at at bruge sådan en en enkelt gang eller måske to inden en stævne vil gøre dem lettere i munden, sådan at de går rigtig godt på deres almindelig bid til stævnet. Vi bruger dem aldrig.
Faktisk bruger vi meget bosal, når hestene skal trænes til noget. Og så skifter over til stang eller stang og pencil bosal, når ting er ved at være på plads. Her om vinteren bruger vi primært bosal, for at undgå det kulde af metal i munden i frostvejr.
Når du ikke er erfaret nok til at have en del viden om bid, er det bedst at holde sig til de mildere bid. Og kan man ikke ride en-hånds, bruge en snaffel eller bosal. Der er ikke noget galt med at skifte bid frem og tilbage--en snaffel eller bosal når man skal træne noget eller har opdaget et problem, og så en stang til de ting hesten er erfaret med. Men brug ikke en bid til at løse træningsproblemer. Har man svært med at stoppe eller andet, er det ikke en stærkere bid der er løsningen, men træning.
Skulle behöva kunna länga ut tygeln mer och det tänkte jag att jag kan få med en annan betsling. Så att jag kan ge mindre signaler och rida mer osynligt med mina hjälper. Jag rider mycket med sitsen tränar på att rida utan tyglar på träning. Då binder jag fast tyglarna i hornet och rider med enbart sitsen.
